Goddess FaceLift Healing metoden:

Goddess FaceLift Healing er en unik kombination af healende energiakupressur, kranio-sakral-terapi og naturlig ansigts-løftnings-teknik (ALT).

Du bringes undervejs i en meget behagelig meditativ tilstand, hvorfra det er muligt at hente energiressourcer, således at du efterfølgende bliver ”selvforsynende” mht. energi og sundt kredsløb.

• Behandlingerne indledes med en kort samtale for at afstemme ønsker og behov (eks. balancering af symmetri, mindskning af livslinjer, afstresning, øjne, læber, hovedpine). Muligvis analyserer vi ansigtets symmetri ved hjælp af spejl. Hvis der skal mikses en ansigtsolie, foregår det som regel også inden selve behandlingen (dog nogle gange efter). Vi finder ud af om der skal tages udgangspunkt i de psykospirituelle Gudinde essenser eller om der skal tages mere højde for hudplejen i oliekompositionen. Jeg lægger vægt på at der er god tid til at komme i en god afspændt tilstand, hvorfra krop, ansigt og energisystem henter ressourcer og energi.

• Selve behandlingen foregår påklædt på briks, hvor du ligger på ryggen og får tæppe over dig, så du ligger trygt og rart. Kroppen ”lægges tilrette” med nænsomme afspændings teknikker. Hvis der er behov arbejder vi med en kort afspændingsmeditation, så eventuelle tanker og bekymringer ikke forstyrre sindet.

• Berøringen under behandlingen er meget blid, men intens. Kombinationen af healing og energi akupressur skaber en blid energistrøm ud gennem mine fingerspidser. Denne energistrøm er med til at nære og booste hud, muskler og blodcirkulation på en meget vitaliserende og intens måde.

• Jeg skanner hele ansigtets struktur, underliggende bindevæv og energibalance med fingerspidserne, hvorefter processen fortsætter i dybden og vil omfatte de ca. 100 muskler i ansigt, hals, nakke, hårbund og den øverste del af skulderpartiet.

• For at få det optimale resultat arbejdes der både udvortes og indvortes, således at jeg (med finger gummidutter) arbejder inde i mund, kæbe og til tider også næse. Dette har især god effekt på områder omkring læber og kinder, der bliver fyldigere og mere smidige. Ved at arbejde ganske blidt inde i næsen stimuleres blodcirkulation bl.a. omkring og under øjnene, hvilket er med til at reducere hævelser og spændinger omkring øjnene.

Der kan opstå en let rødme efter behandlingen grundet den koncentrere energi som vævet tilføres, men det fortager sig i løbet af ganske få minutter.

......................................................................................................................................................................................................................................................

Resultatet ses og føles somregel allerede efter 1.session. De bedste resultater ses efter ca. 6-8 gange.

......................................................................................................................................................................................................................................................

Priser: Læs under priser

Tidsbestilling:
julia@juliakim.dk

Sted: Samadhi Spa, Nørregade 18, 1. sal, København K